3 Veje til at styrke dit barns selvværd

Vores børns selvværd er centralt for deres trivsel og måden de ser og oplever sig selv på. Har vores børn et godt selvværd, går de ud i verdenen med et stærkt fundament. Omvendt, når de mangler selvværd, vil deres fundament være mere skrøbeligt og usikkert.

Det gode nyhed er, at vi altid kan arbejde med at styrke vores barns selvværd.

Men hvordan?

Jeg deler i dag 3 veje til at løfte dit barns selvværd.

1. ACCEPT AF DIT BARN OG DETS FØLELSER

Aller først er det vigtigt at være opmærksom på, at et lavt selvværd kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og bag et angstfyldt barn eller et barn med en meget aggressiv adfærd, kan årsagen i begge tilfælde ofte være et manglende selvværd.

Et sundt selvværd handler ikke om, at vores børn er dygtige og har god selvtillid, men om en langt dybere følelse af at føle sig værdig, set, elsket og rummet, præcis den man er. Derfor bliver det syn og den måde vi møder vores børn på altafgørende for, hvordan de ser sig selv.

Så første skridt er at mærke ind i:

Rummer jeg egentlig mit barn, som det er?

Rummer jeg mit barns følelser og møder dem ligeværdigt og sørger for at se og høre mit barn?

Når vores børn føler, at de bliver rummet og mødt, som dem de er, og ikke mindst også støttet i deres følelser, vil deres selvværd vokse dag for dag og de går styrket ud i verden.

Der er en tæt connection mellem:

Mine følelser er okay = jeg er okay

Mine følelser er forkerte = jeg er forkert.

2. VORES NÆRVÆR

En anden ting som betyder meget for vores børns selvværd, er at vi prioriterer tid til at være nærværende sammen med dem. Når de mærker vores oprigtige interesse i at være sammen med dem – og vi formår at være fuld tilstede, konkludere de også på indre plan:

“Jeg er værdifuld at bruge tid på”

Desværre oplever mange i dag en hverdag med konstant pres både indefra og udefra og nærvær og tid, kan være en mangel i mange familier.

Jeg anbefaler, at vi som forældre helt bevidst sætter tid af hver dag til at give vores børn vores fulde nærvær. 15-30 min.hver dag kan have afgørende betydning for vores relation til dem. De har brug for at mærke os – vores nærvær og øjenkontakt giver ro og tryghed til hele deres system.

3.VORES EGEN BALANCE

Vores børn er en del af os. De er på mange måder som små termometre,der spejler energien i familien. Energi smitter og er vi ikke i balance, vil vores børn reagere på det.

Når vi ikke er i balance, trætte og udkørte, vil vores lunte som forældre blive kortere, og der er større risiko for, at vi kommer til at skælde ud eller gøre vores børn forkerte. Børn, som ofte bliver gjort forkerte, ender i sidste ende med at føle sig forkert.

At tålmodigheden nogle gange kan være lille og lunten kort, tror jeg de fleste forældre kender til – og det er menneskeligt og helt okay.

Vores børn kan sagtens klare, at vi ikke altid er i balance eller kommer til at hævne stemmen – det centrale er, at vi efterfølgende tager ansvar for vores adfærd og på den måde fratager barnet ansvaret for vores følelser.

I min optik er der altid en årsag til, at vi i visse situationer kan have svært ved at rumme vores børn. Nogle gange er det træthed, som får os til at hæve stemmen, andre gange handler de triggede følelser om, hvad vi selv har med i bagagen.

Lige meget hvad, så er følelserne vores og dermed også vores ansvar.

Ønsker du at blive endnu klogere på, hvordan du styrker dit barns selvværd og jeres fælles relation, kører jeg i juli. måned en kampagne på mit populære online kursus “Styrk dit barns selvværd og jeres fælles relation”.

Du sparer 50 % på produktet i juli

Kærligst Mette

NÅR VORES BØRN PÅTAGER SIG ROLLER OG MASKER

Den 28.maj.

Kender du til, at dit barns adfærd er meget anderledes ude end derhjemme?

Hvad er der egentlig på spil fra barnet her? 

Det er et spørgmål jeg får fra mange forældre.

Fx.barnet som er den søde/artige pige ovre i skolen, men derhjemme er hun viljestærk, får vredesudbrud og ender ofte i følelsernes vold.

Min erfaring er, at barnet har en maske på/spiller en rolle i disse situationer, og derfor fremstår anderledes ude end hjemme.

Masker/roller børn kan indtage:

• Den søde/artige
• Klassen klovn
• Den kloge
• Den stille og generte
• Den seje og modige
• Osv.

Jeg kan se, at mønstret med at spille en rolle, er særligt kendetegnet hos børn, som har lavt selvværd.

Børn som kæmper med et lavt selvværd, kommer nemt til at konkludere på indre plan:

“Det er ikke nok/ok – bare at være mig, jeg skal være noget andet/noget mere end den jeg egentlig er”.

Og så påtager barnet sig en rolle. En rolle, som giver anerkendelse i det miljø, barnet er en del af.

Når barnet kommer hjem efter en lang dag med “maske” på, er der sjældent meget energi tilbage. Alt det barnet har holdt på i løbet af dagen – kommer nu ud.

Derfor ender barnet nemt i følelsernes vold.

Fordi barnet endelig kan lade “masken” falde – og har brug for få reguleret følelserne.

HVORDAN HJÆLPE VI BEDST VORES BØRN VIDERE HERFRA?

 – Til at turde lade “masken” falde, når de er ude også?

Jeg deler her 3 skridt til at vende den negative spiral:

1) Jo mere vi som forældre kan rumme og støtte barnets følelser – jo bedre. Det at barnet mærker:

” Mine følelser er okay “

Så konkluderer barnet også

“Jeg er okay som mig”.

Når det er svært at rumme vores børns store følelser, kan vi minde os selv om, hvor vigtigt det er, at de får reguleret deres følelser – det er nødvendigt for, at følelserne ikke hober sig op i kroppen som stress og indre uro.

Jo mere vi kan støtte vorrs børn i at have en god kontakt til sig selv og egne følelser, jo mere vil deres selvværd vokse.

2) Derudover kan vi som forældre reflektere over, hvor vores barn har lært den rolle? Er det en rolle, vi genkender fra os selv?

Hvis ja, så kan vi stille og roligt have fokus på at slippe rollen selv og vise mere autentisk til omverden, hvem vi egentlig er. På den måde bliver vi en rollemodel for vores børn, så de tør gør det samme.

3) Sidste skridt er et generelt fokus på at styrke vores børns selvværd – dvs. arbejde med at vores børn på indre plan får en stærkere og stærkere følelse af :

“Jeg er okay og værdifuld som den jeg er”. 

Der er mange parametre, vi kan skrue på her, og flere ting vi som forældre skal være opmærksomme på.

Vi skal bl.a. være opmærksom på vores barns behov – og især deres udækket behov, at vi sætter tid af til at være sammen med dem og giver dem vores nærvær. Tilnytningen ved vi betyder alt for deres selvværd.

Men også vores egen indre balance og eget selvværd betyder meget. Vi er som sagt rollemodeller for vores børn, og de gør ikke altid, hvad vi siger, men hvad vi GØR. Så er vi gode til at lytte til os selv, vores egne grænser og træffe selvkærlige valg, lærer vi også vores børn det samme.

Kærlige tanker fra

Mette

Lyt med på denne podcast, hvor jeg har inviteret Jenniefer Parisel til en samtale om vores egen og vores børns essens. Det er et super spændende emne. Jeg tror på, at vi alle ønsker at støtte vores børn bedst muligt – og har vi fokus på virkelig at opdage vores børn og se dem fra deres essens, så bliver det med resultatet af, at vores børn vil stå stærkere i sig selv og opleve mere glæde i livet.

Jenniefer har til dagligt sin egen virksomhed: http://www.levdinessens.dk

I løbet af samtalen vil du bl.a. blive klogere på:

• Hvad betyder begrebet essens egentligt?
• Hvad sker der, når vi ikke har kontakt til vores essens?
• Hvordan bliver jeg klogere på min egen essens?
• Hvordan støtter vi bedst vores barn essens?
• Vigtigheden i at opdage vores børn
• Hvad gør vi, hvis vores egen essens som forældre er meget forskellig fra vores barns essens?

Samtalen foregår på en hyggelig cafe på Nørrebro i København.

Enjoy <3

NÅR DET ER SVÆRT AT RUMME VORES BØRNS STORE FØLELSER

I dag på bloggen handler om, at forstå, hvorfor vi kan have svært ved at rumme vores barns store følelser.

Jeg plejer at sige:

“Problemet er ikke altid det der sker (personen som gør noget), men mere de FØLELSER det trigger i os.”

Når vores børn viser store følelser, og vi har svært ved at rumme dem, ligger årsagen til dette i os.

Vores børn spejler os bare.

Lad mig uddybe…

NÅR VORES EGEN BAGAGE KOMMER I SPIL

Gennem mine samtaler med mange forældre, viser sig ofte et bestemt mønster, når det handler om håndteringen af vores børns store følelser.

Hvis vi ikke selv er blevet mødt i vores følelser som barn, kan det også være udfordrende at møde vores børn her.

Er vi vokset op med forældre, som syntes, at det at være følsom var noget pjat, eller ikke tillagde det at tale følelser nogen værdi, så har vi formentlig ubevidst lukket af for denne side af os selv.

Det at tale om og vise sine følelser er blevet et lukket rum. Et lukket rum som føles farligt at gå ind i, fordi vi har lært, at denne adfærd ikke var acceptabel, hvis vi ønskede kærlighed og accept fra vores forældre.

Når vi selv bliver forældre, undgår vi ikke, at vores børn vil spejle vores lukkede rum.

Børnene er blot sig selv – viser deres følelser, som det mest naturlige i verden, men har vi et lukket rum i forhold til at tale om følelser, vil situationen trigge vores system.

På et splitsekund kan vi opleve at blive vrede, voldsom irriterede – komme i alarmberedskab og mærke ubehag, netop fordi vores krop ubevidst husker denne adfærd som farlig.

I disse situationer, ender vi ofte selv i følelsernes vold, med stor risiko for at komme til at gøre vores børn og deres følelser forkerte.

Eller måske forsøger vi ihærdigt at fixe vores børns følelser via konkrol og et hav af gode råd, så vi hurtigst muligt kan komme væk fra situationen.

Sagens kerne er bare, at jo mere modstand vi har på vores børns følsomme side, jo mere vil de skrue op for den.

Først når vi forstår, at de triggede følelser, handler om noget i os, kan vi arbejde mere bevidst på at give plads til børnenes følelser – uden at gøre dem forkerte.

Betyder det, at det er nemt herfra – nej.

Men langsomt kan vi åbne det lukkede rum og vores kære børn kan vise sig at blive vores største hjælpere på denne rejse.

NÅR VI SELV ER I UBALANCE I HVERDAGEN

En anden årsag til, at det kan være svært at rumme vores børns store følelser, handler om vores overskud i hverdagen.

Hvis vi selv kæmper med at holde energien høj – føler os stressede, pressede og udkørte i hverdagen, vil vi typisk opleve, at det er sværere at rumme vores børn.

Jeg har selv været der, hvor jeg har glemt mig selv, givet ALT for meget og lyttet for lidt til mine egne behov – følt mig stresset og manglet overskud. Det er endt i kaos, konflikter og modstand.

For når jeg glemmer mig selv så:

– Bliver min lunte kort og jeg mangler tålmodighed og rummelighed overfor mine børn.

– Jeg er mere irritabel og har svært ved at rumme mine børns store følelser.

– Jeg har mindre overskud og ofte er det mere udfordrende for mig at være i nærværet med mine børn.

– Jeg bliver generelt bare en mindre glad kvinde, mor og kæreste.

Derfor er en af de vigtigste opgaver i forældreskabet også at praktisere egenomsorg – for vores balance er i sidste ende også vores børns balance.

Næste gang du mærker udfordringer med at rumme dit barn.

Så spørg dig selv:

• Hvordan er min egen balance lige nu – hvordan er min energi og mit overskud?

Og mærker du særligt, at dit barns følsomme sind trigger dig, så kan du reflektere lidt over egen opvækst – om du eventuelt har et lukket rum her.

• Fik du lov til at vise følelser som barn?
• Blev det at tale følelser tillagt værdi i dit barndomshjem? Eller var følelser noget, som blev gemt væk under ”gulvtæppet”?
• Blev det at vise følelser opfattet som en svaghed? Blev det forventet af dig, at du altid skulle være stærk?

Det at have bevidsthed på egen bagage og forstå baggrunden for vores triggede følelser, kan fremadrettet gøre det lettere at rumme vores barn.

Jeg er i gang med at producere meditationer til mødre og kvinder samt andre fantastisk effektive redskaber bl.a. fra tankefeltsterapien, som hjælp til, at du hurtigt kan bringe dig selv og din energi i balance.

Både redskaber til at hjælpe dig, når du mærker manglende overskud og energi, men også redskaber til at transformere de ubalancer (herunder lukkede rum), som du har med i bagagen.

Det er redskaber, som jeg selv har brugt de sidste år – og det er vildt, hvilken forskel de har gjort.

Derudover venter der i det nye år – 2019 – et forløb for dig som kvinde og som mor. Det er et forløb til dig som ønsker at stå endnu stærkere i dig selv, skabe et liv og familieliv med mere glæde, balance, overskud og flow på alle planer.

Jeg glæder mig til at dele det hele med dig.

Tak fordi du læste med.

Kærligst Mette

GIV PLADS TIL DIT BARNS FØLELSER

Den 14. nov.

Jeg har noget vigtigt på hjertet i dag.

Det handler om vores evne til at give plads til vores børns følelser – og hvorfor netop det er SÅ vigtigt.

Faktisk er det en af de værdier, jeg sætter højest i mit eget forældreskab.

”Mine børn skal have oplevelsen af at have ret til deres følelser – være i kontakt med, hvem de er.”

For vores følelser er lig med, hvem vi er.

At støtte børn i at have ret til deres følelser, er essentielt i forhold til, at de bevarer en god kontakt til sig selv – en stærk følelse af værdi og selvværd.

Hvis vi indirekte eller direkte fortæller vores børn, at deres følelser er forkerte, eller hvis vi ikke lytter til dem, så ender de med på et dybere plan at tolke:

”Mine følelser er forkerte – jeg er forkert”

FØLELSER SOM VEJVISER I LIVET

I min optik er vores følelser vejviser i livet. Vi kan regne med, at de altid vil fortælle os noget. Hvis noget er godt for os – mærker vi glæde og begejstring og omvendt mærker vi tunghed og tristhed, når vi er på afveje.

Har vi ikke lært at mærke vores følelser og tage dem alvorligt – bliver vejen uklar, vi vil føle os forvirrede, usikre og har sværere ved at navigere i livet og i sidste ende træffe gode beslutninger for os selv.

Så lærer vi ikke vores børn at forholde sig til deres følelser og lytte til dem, er der altså risiko for, at de vil opleve følelsesmæssige vanskeligheder.

Det er i min optik et vigtigt fokus, at vi som forældre hver dag forsøger at støtte vores børn i at lære deres eget følelsesliv at kende – og dermed giver dem følelsen af:

”Der er plads til mig, mine følelser, mine oplevelser – og mine holdninger”

”Det er værdifuldt, når jeg deler, hvad der sker inde i mig”.

5 GODE RÅD TIL HVORDAN DU BEDST STØTTER DIT BARNS FØLELSESLIV

1.Vær nysgerrig og åben i forhold til dit barns følelser og oplevelser.

Se dit barns følelser, som en anledning til fortrolighed og guidning. Anerkend og vis respekt for dit barns følelser – spejl dit barns følelser på en lyttede og empatisk måde.

For eksempel hvis dit barn har oplevet en uretfærdighed:

UNDGÅ:

”Pyt – det skal du ikke tage så tungt og lad vær med at overdrive”

Budskabet: Der noget galt med dig, fordi du reagerer så kraftigt.

I STEDET FOR:

Vær tilstede med dit barn og hjælp det med at sætte ord på den uretfærdighed, dit barn føler.

”Det lyder hårdt at have det på den måde”.

2.Forsøg ikke at fixe og kontrollere dit barns følelser

Når dit barn oplever udfordringer, så fix ikke dit barns følelser – følelserne skal blot have plads og forløses.

Lad dit barn få erfaringer med selv at navigere i følelserne og på den måde støtte dit barn i at mærke, hvad der føles rigtigt. Så vent med de gode råd. Se om du i første omgang blot kan lytte og guide dit barn til selv at finde en løsning, som føles godt for ham/hende.

3.Meditation som støtte til følelseslivet.

Brug meditation, som et redskab til at styrke dit barns kontakt til sig selv – og på den måde give dit barn erfaring med at mærke, hvad der foregår inde i ham/hende.

Det kan hjælpe dit barn med at lære sit eget indre følelsesliv bedre at kende og få god kontakt til en indre følelse af ro og styrke. (Du kan evt. læse om mine børnemeditationer her: http://metteskovhus.dk/?page_id=3866 )

4.Giv plads til forskellighed og uenighed i familien.

I en familie er vi forskellige individer – forvent ikke, at I alle skal være enige, men se uenigheden, som en styrke til at blive klogere på hinanden. Så huj hver gang dit barn står stærkt i sig selv og tør udtrykke sin holdning og sine følelser, trods du måske langt fra er enig.

Din opgave som forældre er at omfavne og støtte dit barn i sin essens, ikke lave en mini-version af dig selv.

5.Vis dine egne følelser – vær en god rollemodel.

Husk, at vores børn gør ikke, hvad vi siger, men gør, hvad vi gør.

Så vær åben omkring dit eget følelsesliv – ikke på en offeragtig måde, men oplys fx, når du er i dårligt humør, giv udtryk for dine behov og tag ansvar for at justere, når du selv er havnet i modstand.

Del ud af, hvad der begejstrer dig, gør dig i godt humør, får dig til at føle taknemmelighed, men også det modsatte – når du kan opleve at blive ked af det, vred mv.

Støt dit barn til lettere at udtrykke sine følelser via leg

Hvis det med at dele følelser, er et område, som kræver ekstra fokus i jeres familie, så lav evt. denne lille ”leg”: 

Find en bold frem – kast nu på skift bolden til hinanden. 

Den som modtager bolden, svarer på et spørgsmål og deler sine følelser, inden bolden kastes videre til den næste.

Tag en runde, hvor alle svarer på samme spørgsmål, inden der stilles et nyt.

Spørgsmål til inspiration: 
- Hvad gør dig ked af det? 
- Hvad gør dig glad? 
- Hvad glæder du dig til? 
- Hvad synes du er svært? 
- Hvornår er du mest stolt af dig selv?
- Osv.

Det var alt for nu.

Tak fordi du læste med.

Kærligst Mette

Forstå hvordan dit barn spejler dig

D. 11. nov.

Skab mere harmoniske relationer

• Føler du ofte konflikter og modstand fylder for meget  i familielivet?
• Kender du til, følelsen af at sidde fast i samme konflikt eller føle dig som offer for dine børn?

Så tænker jeg, at det kunne være spændende for dig at læse med.

Jeg er selv mor til to dejlige drenge – en på snart 1 år og den store på 5 ½ år

Og, hvor har de lært mig meget.

Jeg har bl.a. på dybt plan forstået, hvordan de spejler mig.

For sådan er det – vores børn spejler altid vores egen indre tilstand tilbage til os.

F.x, hvis jeg er træt og udkørt, er det aldrig tilfældigt at mine børn her er ”umulige” eller trigger følelsen af irritation i mig.

Det handler i disse situationer sjældent om børnene, men mere om mig og min indre tilstand.

Børn har nemlig en helt fantastisk evne til at zoome ind i vores energi og balance.

Og netop det bliver prompte spejlet tilbage til os via deres adfærd.

Er vi opmærksomme på dette spejl ligger der her en superpower.

Det giver os et valg:

1. Vi kan fortsætte, der hvor vi er – lade konfliktniveauet stige med stor risiko for, at vi kommer til at gøre vores børn forkerte.
2. Vi kan tage denne power hjem og justere i os selv først.

At have bevidsthed på min egen indre tilstand, og hvordan det påvirker min relation til mine børn, har gjort en kæmpe forskel for mit eget familieliv.

Jeg forsøger som udgangspunkt altid at justere i mig selv først, inden jeg justerer på dem.

Lykkes det altid – nej.

Og ender vi stadig nogle gange der, hvor det er kaos – ja.

Men jeg er opmærksom på, at ansvaret er mit og aldrig deres.

Jeg er bæreren af energien – det vand mine børn svømmer i, og jeg har erfaret vigtigheden af, at passe på mig selv og ikke overføre mine egne behov.

Et eksempel er:

Hvis en af mine børn er i ubalance eller bliver syg, så vender jeg i første omgang blikket indad og spørger mig selv, hvordan har min energi har været på det seneste.

• Har jeg selv været i balance – hvordan har min energi været?
• Har jeg passet godt på mig selv?
• Har jeg været nærværende nok?

Ofte er det en feedback på, at det er tid til at sætte tempoet ned.

DEN ENERGI VI SENDER UD FÅR VI TILBAGE

På samme måde kan spejlteorien også benyttes, når vi på dagligt basis indgår i relation med vores børn.

Det er altid energien bag vores ord og handlinger, som er afgørende for kvaliteten af vores relation til dem.

Kommer vi fra vrede, frustration og skæld ud eller kan vi klart og tydeligt kommunikere vores behov uden selv at gå i modstand.

“Det afgørende er altså ikke det vi siger, men det er energien og tonen, som vores børn reagerer på”.

Modstand avler modstand. Og herfra stiger konfliktniveauet.

ET PAR GODE RÅD

Næste gang du fx oplever en potentiel konfliktoptrapning med dit barn – så forsøg dette:

1. Stop op – træk dig fra situationen et øjeblik. Bliv opmærksom på, hvor din egen energi er.
2. Træk vejret dybt og ground din energi.
3. Forsøg om du i situationen kan lave et skifte i din energi – fra vrede, frustration, afmagt – til accept. Ind i nærværet.

DER ER ALTID EN MENING MED VORES BØRNS ADFÆRD

Vi kan regne med, at der altid er en mening bag vores børns adfærd. De forsøger, at fortælle os noget.

Nogle gange handler det om et spejl, som skal oversættes – en læring/justering til os. Mit råd er start altid her først.

Andre gange kan der også være tale om et udækket behov eller en følelsesmæssig regulering (som jeg skrev om i mit sidste blogindlæg)

HVIS SPEJLTEORIEN ER NY FOR DIG

Det pludselig at forstå spejlene fra vores børn kan virke overvældende – og ikke mindst det faktum;

”Jeg er altså skaberen af dette og det er mit ansvar at ændre det”.

På den anden side – giver det os muligheden for hurtigt at ændre situationen.

Jeg har personligt øvet mig meget – og gør det stadig hver dag.

Det er en proces – som jeg hver dag er nysgerrig på. Nogle gange kan jeg selv ”oversætte” spejlet, andre gange har jeg brug for hjælp udefra, men en ting er sikkert – det er blevet lettere med tiden og resultatet taler for sig selv.

Familielivet giver mig i dag en stor glæde – langt mindre konflikter og en endnu tættere relation til mine børn.

Og bedst af alt – jeg føler mig, som en power-mor hver gang det at det lykkes mig “blot” at justere i det indre og se hvordan mine børns energi følger med.

Kærligst

Mette

Når det hele popper indeni

D. 5. nov

Om overstimulering

Sådan taler min skønne dreng på 5,5 år om sine følelser, når han har været overstimuleret og haft svært ved at styre dem.

“Det popper bare sådan indeni”

Det sker efterhånden sjældent, at han bliver overstimuleret, men på nogle dage kan det hele alligevel godt blive for meget følelses- og indtryksmæssigt.

Når han er i overstimuleringen, kan han dog ikke udtrykke disse følelser direkte – faktisk er det sjældent, at børn kan det – snarere søger de ubevidst en indirekte regulering via kontakt og konfliktoptrapning. 

Er min dreng overstimuleret, og jeg siger nej til noget han gerne vil, kan følelserne virkelig for alvor “poppe”.

”Du er dum, mor”
”Du er bare så dum”

Og det kan bare fortsætte….

”Du er ikke min ven mere, mor”.
” Jeg slår dig nu”

Bag vreden og de lidt hårde ord lurer en overstimulering – et hav af følelser, som han har brug for at få reguleret.

Og ubevidst forsøger han at fremkalde en reaktion fra mig – ikke for at være fræk eller uopdragen – men for at få min hjælp til at få fat på følelserne. Og at få den reguleret,så han kan finde tilbage til sin indre balance.

Den adfærd, som vi typisk vil tolke som grænseoverskridende – når fx vores børn kalder os dumme – skal altså i visse situationer forstås, som der, hvor de faktisk har mest brug for os, til trods for deres adfærd indikere alt det modsatte.

Når vores børn er overstimulerede – det er her de brug for vores kærlighed og støtte:

“Hjælp mig med at forstå mig selv og det kaos jeg føler indeni lige nu”

Vores egen tolkning af situationen

Når vi er bevidste om, at det er en overstimulering, der finder sted, så kan vi bedre tage os selv om ud af ligningen – bare være der for vores børn – uden at tage ordene personligt og selv ryge ind i dramaet – dvs uden selv at konfliktoptrappe, true, kontrollere og skælde ud.

Så er barnet overstimuleret og har voldsomme følelser handler det de siger, sjældent om os.

Og jo mere vi kan bevare roen – desto lettere bliver det for os at hjælpe vores barn med at genfinde sin ro og balance.

Overstimulering – et par gode råd

Kort sigt – i situationen:

• Selvom dit barns adfærd tyder på, at han/hun skubber dig væk – så vid, at dit barn har brug for dig og din ro.
• Hold en tilpas afstand til dit barn, hvis det siger, at du skal gå –  respektere, at dit barn beder om lidt plads, men hvis muligt så sørg for stadig at være der. Sig fx: ”Jeg kan godt se du er vred lige nu – jeg er lige her uden for døren – og når du er klar, så er jeg her for dig”.
• Vær den klippe dit barn kan læne sig op ad – lad dig ikke vælte. Bare vær der. Husk at trække vejret dybt, når det bliver udfordrende. For det ved jeg, at det kan blive.
• Er I et offentligt sted, så søg hen et sted, hvor der er ro. Er I hjemme, så gå evt. med dit barn på værelset, hvis muligt. Send aldrig dit barn alene derind.

Kortsigtet og langsigtet tiltag i forhold til overstimulering:

Hvis vi ofte oplever, at vores barn er overstimuleret i sin hverdag, handler det om at finde frem til årsagen til dette.

Skyldes det fx for lange dage i institution/skole eller trives vores barn ikke, der hvor det er. Hvad er det for behov, som bliver overhørt? Er der noget i de daglige rammer, som vores barn ikke trives med?

Hvis barnet generelt har en oplevelse af ikke at føle sig set og mødt – ikke føler sig tilstrækkelig tryg hverdagen – og måske endda også kæmper med et lavt selvværd, så vil barnet bruge mange ressourcer og rigtig meget energi på at komme igennem dagen – og have større tendens til overstimulering.

Så på den lange bane – skal der ske justeringer enten på indre eller ydre plan.

På den korte bane i forhold til overstimulering, kan vi overveje at integrere:

• Små pauser i løbet af dagen med ro eller små åndehuller med meditation/yoga mv.
• En fridag eller tidlig afhentning ind imellem
• Give plads til fordybelse og kreativitet
• Sørge for at have dage uden planer – fx i weekenden
• Mere nærvær fra trygge voksne.

Og en sidste ting – husk når dit barn reagerer voldsomt hjemme, så skyldes det, at det er hos dig det føler sig tryg og elsket – ubetinget.

Kærlig hilsen Mette

Når det er svært at praktisere det vi ved

D. 31 juli 

For mig er forældreskabet en kæmpe rejse både på indre og ydre plan. Jeg tror på, at vi altid gør det bedste, vi kan og meningen er ikke, at vi skal være perfekte forældre, men vi må erfare, lære og justere undervejs i takt med, at vi mærker noget ikke fungerer eller vi føler os udfordret.

Nogle gange ved vi noget i vores hoved – rent teoretisk, hvordan vi “burde” interagere med vores børn, men oplever vanskeligheder med at forvalte det i praksis. Ofte med et resultat af dårlig samvittighed og manglende følelse af at slå til som forældre.

Denne smerte kender jeg fra flere af de forældre, jeg har hjulpet i årenes løb, og også fra mig selv. 

At blive mor for anden gang har været intens og helt fantastisk på en og samme tid. Men den manglende nattesøvn som nybagt mor, påvirkede i den grad også min egen balance.

Jeg oplevede flere gange, den første tid, at jeg havde svært ved at gøre “det rigtige” i forhold til at interagere med min store dreng –  alt det jeg på det teoretiske plan vidste, at jeg “burde” gøre, oplevede jeg var hammer svært i nuet.

Fordi jeg selv var presset. 

I disse situationer har jeg ofte gjort min dreng til min modstander – følt mig som et offer for hans adfærd eller blot haft utrolig svært ved at rumme hans store følelser. Fx, hvis han tabte i et spil eller ikke gjorde, hvad jeg bad ham om/ikke lyttede.

På det teoretiske plan, vidste jeg: 

Følelserne skal have plads og rummes – alle følelser er okay (dog ikke alt adfærd), og gør vi det, så falder følelserne relativt hurtigt til ro hos vores børn

Men fordi jeg selv var presset – manglende overskud, ikke havde ro på egne følelser – kunne jeg hellere ikke rumme min drengs store følelser. Jeg ”glemte” at møde mig selv kærligt og kunne derfor ikke møde ham kærligt.

Så når han blev sur over at tabe – så blev svaret:

”Så hold op med at spille, når du ikke kan tåle at tabe”.

Egentlig havde han bare behov for at slippe sine skuffede følelser, og at jeg gav rum og plads til dette.

Jeg ved også, at det at hæve stemmen og hæve mig over mit barn – kun forværrer en konflikt. Så chancen for, at mit barn gør, hvad jeg siger, når jeg går i diktator-mode, er minimal, og desuden skaber jeg kun afstand mellem os ved at indtage denne rolle.

Men det skete alligevel.

Sandheden er nok, at det sker for os alle ind imellem. Og det er okay.

Så længe vi ved, at ansvaret ligger hos os som forældre, og er bevidst om, hvor meget vores egen balance har af betydning for relationen til vores børn og vores evne til at møde dem kærligt.

NÅR VI SELV ER I UBALANCE

Når vi selv er i ubalance, om det så skyldes manglende nattesøvn, eller vi er stresset, udkørte eller på anden vis energimæssigt er i modstand, så påvirker det vores reaktioner og dermed vores relationer. Her ender vi ofte med at være i alarmberedskab og vores lunte bliver kort.

Når jeg er selv er her, så har jeg erfaret, hvor svært, det er at praktisere, det jeg ved – og være den mor jeg så inderligt ønsker at være.

Vores børn er i disse situationer, hverken forkerte, dumme eller uopdragne. Men de spejler blot vores energi og vores ståsted.

Og som sagt ansvaret er vores. 

Det er kun os der kan ændre på vores omstændigheder – vores energi, vores overskud eller mangel på samme.

Når jeg mærker, at jeg ikke kan praktisere det, jeg ved, så tager jeg det som tegn på, at jeg skal vende blikket ind mod mig selv.

Ofte er det et tegn på, at jeg har overhørt mine egne behov for længe.

Så er det på tide at justere i mig selv først – ikke starte med at justere på mine børn, som vi dog ofte kan have tendens til.

TAG ANSVARET FRA BØRNENE

Når jeg indser mine reaktioner ikke har været hensigtsmæssige, er jeg ikke bange for at sige undskyld til mine børn. Vise dem, at jeg også blot er et menneske – som også kan ”fejle”.

Når jeg siger undskyld, tager jeg ansvaret fra dem og sikre mig, at de ved, at det handler om mig og ikke om dem.

SELVKÆRLIG HÅND OM MIG SELV

Men det at sige undskyld er måske ikke altid nok til, at vi selv slipper. Nogle gange kan den dårlige samvittighed stadig nage.

Mærker jeg selv disse følelser, forsøger jeg at løfte energien ved at tage kærligt hånd om mine følelser via redskaber, som tapping og meditation. Det har en stor effekt på mig – jeg slipper følelsesmæssigt og lander i en langt større balance.

Jeg er i øjeblikket ved at færdig-skrive meditationer til mødre/kvinder/voksne. Bl.a. meditationer specielt udviklet til situationer, hvor man oplever skyldfølelser i sin forældrerolle eller stor grad af bekymring.

Dem glæder jeg mig til at dele med dig.

Vores egen balance er så vigtig i forhold til at have en god relation til vores børn og vores børns trivsel generelt.

Så husk at vælge dig selv til – især hvis du ofte føler dig presset – du MÅ gerne – faktisk så gør du måske også dine børn en tjeneste ❤️

Kærligst Mette

Hvordan hjælper jeg mit barn, der har det svært?

D. 11. april. 

Dette spørgsmål er et af de mest gængse spørgsmål jeg får fra forældre.

“Hvad kan jeg gøre, når mit barn har det følelsesmæssigt svært?””

“Hvordan hjælper jeg mit barn med de smertefulde følelser?”

Jeg er selv mor og der er ikke det, jeg ikke ville gøre for mit barn – at vores børn er glade og trives betyder ALT, derfor er det også sårbart og hårdt, når vi oplever det modsatte.

– Når vores børn er kede af det, men vi ikke føler vi får lov at hjælpe dem?

– Når vi oplever at vores børn føler sig misforstået og forkerte?

– Når vi oplever vores børn har angst?

– Når vores barn ofte kan eksplorere let – og generelt måske er i ubalance.

HVAD KAN VI GØRE I SITUATIONEN LIGE NU OG HER?

Når først vi står en situation, hvor følelserne går højt, så kan vi starte med at rumme de smertefulde følelser fremfor straks at forsøge at fikse eller lukke af for vores børns følelser.

Jeg oplever mange forældre, som i bedste intention ønsker at hjælpe deres barn og derfor kommer med et hav af løsningsforslag, forsøger på den måde at fjerne barnets svære følelser, men egentlig har barnet ofte blot brug for vores lyttende ære og nærvær :

“Lyt til mig – støt mig i at finde rundt i mit eget indre kaos og forstå mig selv.”

Ved blot at være lyttende og nærværende tillader vi barnet at mærke sine følelser og selv lære at finde løsninger og navigere i sine følelser. Det er en vigtig visdom.

Så hvorfor har vi som forældre alligevel tendens til at gå i løsnings-mode?

1. Vi har en overbevisning om at vores børn altid skal være glade, og er de ikke det, er det vores ansvar hurtigst muligt at løse deres udfordringer.
2. For andre handler det om, at de ikke selv har lært at rumme svære følelser i sig selv eller i mødet med andre – derfor er det også svært at rumme sit barns svære følelser.

Når vores børn mærker at deres følelser er okay, slipper de dem også lettere. Når vi tillader, at det er okay at have det præcis, som man har det og vi respektere deres følelser, så mærker de :

“Det er okay at være mig”

Og netop det,giver vores børn indre styrke og selvværd. At blive rummet, som den man er – men alle de følelser, man har.

Børn afviser nogle gange os forældre – de vil ikke snakke om det, der er svært. Her er min egen erfaring, at vi skal passe på ikke at tage det personligt eller selv ende i modstand. Så hvis vores barn ikke vil snakke – men fortsætter vi med at presse på, ja så bliver modstanden blot større og større i barnet <3

Accepterer vi derimod at barnet ikke vil tale om det lige – dvs. siger med hele vores energi, at det er ok, så vil det på sigt øge sandsynligheden for at vores børn på et senere tidspunkt vil komme til os, åbne op og dele ud af sine følelser.

Det hjælper ofte at sige:

”Jeg respekterer, at du ikke vil snakke om det lige nu, men hvis du har brug for, at jeg lytter på et senere tidspunkt, så kan du altid komme til mig. Jeg er her for dig”

Ofte tror vi, at vi kan fjerne smerten fra dem – ved at sige det rigtige, eller ved at være på en bestemt måde eller gøre den ene ting, som gør at de smertefulde følelser forsvinder.

Men som jeg ser det, så er vores opgave som forældre i langt højere grad at støtte og guide dem – lade vores børn selv få erfaringer med at rumme de svære følelser, og få erfaringer med selv at kunne finde svar og løsninger i deres eget indre.

Vores opgave består mere i at guide dem til at lytte til deres følelser og på den måde være med til at opbygge en tillid til, at de kan regne med det føler og samtidig lære dem, at følelser kommer og går – så længere vi mærker dem – så vil de passere igen.

Så lad os være nysgerrig på det sammen med vores børn. Lad dem få erfaring med at stå i et følelsesmæssigt stormvejr – hvor de mærker kraften af følelserne, men også at de passerer igen – og her give dem mulighed for at øve sig i følelsernes sprog og lære dybderne i deres egne følelser at kende.

Det er ikke følelserne, der som sådan er farlige – det bliver først farligt, når vi lærer vores børn ikke at mærke/lukke i for følelserne – her vil vi ofte se barnet mere og mere vil miste forbindelsen til sig selv, tilliden og troen på sig selv.

Kærligst Mette

Sårbarhed i forældreskabet 

D. 25. nov.

Jeg tror helt inderst inde på, at vi som forældre altid gør det bedste vi kan – men fordi vi har tillærte mønstre og vores egen bagage, der så let kan blive aktiveret i møde med vores børn – så kan det nogle gange ende ud i, at vi gør ting eller sige ting, som vi dybest set ikke mener eller svor vi aldrig ville gøre. Om nogen, så forstår vores børn (ubevidst) at prikke til vores ømme punkter og spejle vores ubalancer.

Du kender det måske selv – i situationen kunne du ikke styre dine følelser og kommer til at reagere på en uhensigtsmæssig måde overfor dit barn, og bagefter bliver du ramt af dårlig samvittighed og er fyldt op med skyld og måske endda skam.

Det værste du egentlig kan gøre her – er at gå med det selv og bruge det til at holde dig selv nede.

For skam stortrives gennem hemmeligholdelse/stilhed, men modvirkes af empati, og det at vi tør dele vores følelser med andre.

Derfor deler jeg også altid ud af min egne historier og mine egne fejl, når jeg holder forældreaftener. Det er healende for mig, men bestemt også for forældrene.Det at turde være sårbar er i min optik vejen til en langt større selvaccept og større helhed.

Vi vil alle opleve at blive trigget og begå ”fejl” i forældreskabet på den ene eller anden måde – alt sammen er en del af rejsen og giver os som forældre også mulighed for at justere og lære. Og det er egentlig essensen af det at fejle – vi kan bruge det til at justere og tage ansvar for vores følelser fremadrettet.

Og i relationen til vores børn er ordet ansvar centralt.

Vores børn kan godt tåle, at vi ”fejler”, så længe at de ikke føler, at de bærer ansvaret for vores triggede følelser. Så længe, at vi gør det klart, at disse følelser er vores og ikke deres. Gør vi ikke dette, pålægger vi ubevidst vores børn et stort ansvar for noget, som dybest set ikke er deres og der er stor risiko, at de derved kommer til at føle sig forkerte og utilstrækkelige – noget som på sigt virkelig kan ramme deres selvværd. Dvs. når vi som forældre ikke selv kan bære følelserne, så er der stor risiko for, at vores børn blot ender med at overtage dem.

Så pointen er, at det vigtigste er,  at vi tager ansvaret fra vores børn – tør vise sårbarhed overfor vores børn også – og vise dem, at vi også fejler – det er en naturlig del af livet. Efterfølgende kan vi så selv arbejde med at justere og finde ud af, hvad de triggede egentlig følelser handler om.

Kærligst Mette

Når omgivelserne ikke respekterer måden du opdrager dit barn

D. 19. august 

Hvad handler det egentlig om –og hvordan kan du gribe det an?

At være forældre til et sensitivt barn er ikke altid den nemmeste opgave selvom det også indebærer de største gaver og glæder <3

En af de store udfordringer, jeg har haft i min rolle som mor, har været andres reaktioner på min opdragelse af min søn. Jeg er selv meget sensitiv og som et sensitivt væsen er mine kanaler så åbne, at jeg straks mærker andres vurdering og bedømmelse. Så jeg mærker tydeligt, når omgivelserne har en anden holdning til opdragelse end den jeg tilbyder mit barn. De siger det måske ikke altid direkte, men jeg mærker det.

Disse oplevelser var tidligere en sikker vej til at føle mig forkert og en masse usikkerhed på min egen morrolle.

Sådan har jeg det ikke i dag.

Men egentlig blev disse følelser af forkerthed, startskuddet til en indre rejse – og i dag ved jeg, at mine følelser i mit indre blot blev spejlet tilbage til mig i det ydre.

Da jeg først blev mor mærkede jeg en enormt usikkerhed og frygt i forhold til at kunne håndtere opgaven. Jeg mærkede en følelse af utilstrækkelighed og manglende tro på mig selv, og mest af alt var jeg bange for at omverden skulle synes jeg var en ”dårlig mor”.

Det betød, at jeg ude blandt andre ofte følte, at jeg skulle forsvare min værdi som mor. Blot en tur i Netto, kunne i den grad trigge mit nervesystem. Min dengang største frygt var, at min søn skulle vågne, når vi kom til kassen og bare skrige løs? Blot tanken om dette gav mig ondt i maven. Og hvad var chancen for det skete. 100%. <3

Jeg husker tydeligt første gang det skete – jeg gik virkelig i panik – og hele min krop gik i alarmberedskab, jeg fik hjertebanken og en gigantisk indre uro. Og helt mørbanket forlod jeg Netto.

Ved nærmere refleksion kan jeg huske, at jeg følte mig så forkert bagefter. Jeg var så bange for, hvad andre skulle tænke om mig, og havde somehow draget konklusionen, at hvis min søn skriger i Netto = er ensbetydende med, at jeg er en dårlig mor.

Men det er jo skørt.

Jeg ved i dag, at episoden egentlig blot afspejlede mit eget forhold til mig selv og min frygt for andres negative bedømmelse af mig som mor.

Så det at blive mor var i den grad startskuddet på at hive min egen kraft hjem. At få arbejdet med min egen værdi og blive bedre lytte til min egen indre stemme. Gå fra at være utrolig ydrestyret til langt mere indrestyret, hvilket var nyt for mig.

Jeg er vokset op med altid at søge anerkendelse i det ydre og for herved at føle mig tilstrækkelig og elsket. Så meget af min kraft har altid været afhængig af andres reaktioner og bedømmelser. Og logisk nok tillod jeg derfor også de ydre omgivelser som værende dem, der definerede min værdi som mor.

Og jeg blev  selvfølgelig mor til en sensitiv og viljestærk dreng – hvor traditionel opdragelse, bare ikke var vejen frem – og vi måtte gå andre veje end flertallet. Jeg har efterhånden mange gange stået i situationer, hvor jeg kunne mærke, at omgivelserne synes, at jeg var noget af en hønemor, og tog det dengang nært og personligt.

I dag ved jeg, at det handler om at vi ser verden forskelligt.

Og jeg ved, at jo stærkere jeg står i mig selv, jo mindre vil omverden blande sig, da jeg nu har en anden energi på det.

HVORDAN TACKLER DU DET AT I SER VERDEN FORSKELLIGT?

Her i foråret skulle min søn køres ind i børnehave. Stort og spændende for os alle, da han er blevet hjemmepasset de første 3 år. Vi havde besluttet at tage en dag af gangen og afsat god tid til indkøringen (helt op til 3 uger, hvis det blev nødvendigt)

Efter 4 dage kigger pædagogen på mig og siger:

”I har været med længe nu, nu er det vist tid til at han skal være her selv”.

Så kigger jeg kærligt og siger:

”Synes du det er længe – det synes jeg ikke. Vores søn har været hjemmepasset i 3 år og ja er nu startet i børnehave – det er en stor kontrast til, hvad han kender, – jeg kan mærke, at det ikke skal være i dag”.

Pointen er, at jeg forstår pædagogen (som vi iøvrigt er rigtig glad for) for mange børn er efter 4 dage klar, måske allerede efter 2-3 dage – så ud fra hendes optik og store erfaring i arbejdet med børn, så var det tid.

Men jeg kender mit barn bedst – og i stedet for at føle mig forkert over det (som jeg tidligere ville have gjort) – ikke lytte til min egen mavefornemmelse – lagde jeg dem mellem os.

”Du synes at indkøringen har været i gang i lang tid, jeg synes det er kort”.

Det var så rart, at jeg roligt og tydeligt var i stand til at kunne give udtryk for mit synspunkt uden at det skulle føre til en konflikt.

Pointen er også, at hvis vi ikke går med vores mavefornemmelse, så kan det ramme vores børn.

NÅR ANDRE SKAL GØRE SIG KLOGE PÅ OPDRAGELSEN AF DIT BARN

Jeg har haft samtaler med flere mødre, hvis familiemedlemmer direkte har tilbudt at deres barn, kunne komme hjem til dem – så skulle de nok lære deres barn om grænser – fordi det kunne de tydeligvis ikke!

Vi kan ikke stoppe andre fra at ville gøre sig kloge på vores børn og oftest er det jo i bedste intention, men sandheden er, at det er dig som kender dit barn bedst – og går andre over i din have – så handler det om at få sat klare og tydelige grænser.

I dag ved jeg, at min sandhed, behøver ikke at være sand for andre – så jeg bruger ikke energi på at få mine omgivelser til at forstå mit synspunkt – men jeg forventer, at de respekterer min måde at være på som mor og mig som menneske.

Gør de ikke dette, overvejer jeg:

• Hvad spejler deres adfærd i mig? Er der noget, jeg skal have justeret på i mit indre eller er der grænser der skal sættes.
• Er det nogle, jeg er et godt match til – ønsker at bruge meget tid med.

Det er fristende at hænge fast i følelser som bebrejdelse og vrede i forhold til dem, som er uenige med en – især, hvis man føler sig grænseoverskredet. Men personligt er jeg blevet god til at fange, hvornår jeg falder i og justerer, når jeg mærker trang til at bebrejde – for ærligt så tjener det ingen at bebrejde og blive vred –  det er kun med til at forhindre flow og positiv energi i min tilværelse.

Nøgleordet er for mig:

ACCEPT

Vi er forskellige – ”Jeg er okay – de er okay”.

Jeg behøver ikke andres forståelse, da de ydre omgivelser ikke længere får lov til at definere min værdi som mor.

Jeg mærker hver dag i samværet med min søn, at jeg er en fantastisk mor – på ingen måde en perfekt mor, men en mor som går med sin mavefornemmelse, justerer og lærer hen ad vejen og ikke mindst er sand overfor mig selv, og dermed lærer min søn at være det samme <3

TAK fordi du læste med <3

Kærligst Mette

OM AT TRÆDE IND I NUET

D. 1 juli

Mange af os lever ofte meget af tiden enten i fortiden eller i fremtiden – i gang med at tænke forud, planlægge eller bekymre os om noget der er sket eller noget, der skal ske… Vi kan blive en “slave” af vores egne tanker. Det sker ofte ubevidst,  at vores tanker enten vandrer i fortiden eller fremtiden – men begynder vi i højere grad at blive bevidste om, hvornår det sker, og i stedet forsøge at træde ind i nuet, så er det som en muskel, der kan trænes og en evne vi kan styrke fra dag til dag…. I nuet er vi bare – uden at dømme og vurdere hele tiden – vi er blot tilstede med alt der er.

Børn er helt fantastiske til at få os ind i nuet – for det er her, de er det meste af tiden

For mig har det været en evne, jeg har skulle træne gennem mindfulness og meditation gennem mange år, men efter jeg er blevet mor, træner jeg det hver dag i samværet med min søn.

Hvis nogen, så lærer han mig om nuets kraft.

Ikke kun via det legende og det spontane, som han så ofte inviterer til, men også når han ikke opfører, som jeg forventer. Fx hvis han ikke lytter eller pludselig gør ting, han ved jeg ikke vil have…Tidligere faldt jeg i med begge ben og kom til at gøre ham forkert, fordi jeg tog det hele personligt:

“Sådan skal du ikke tale til mig” eller ” Jeg bad dig om at stoppe – STOP så”.

Jeg fik tanker som: “Han respekterer mig ikke eller han er kun ude på at manipulere med mig”.

Alle tolkninger baseret på mit eget ego og med en bagvedliggende følelse af manglende værdi, usikkerhed, og frygt for ikke at være en god nok mor. Men egentlig handlede det ofte om noget helt andet, og det at jeg kørte ud af samme spor som ham, hjalp ikke, men fik kun konflikten samt magtesløsheden til at vokse.

Så jeg begyndte at skifte spor – i dag øver jeg mig på at gå ind i nuet og se det fra andre vinkler. Forsøger at lade fortiden lægge og ikke dømme og vurdere alt udfra tidligere oplevelser – men i stedet at se på det mere objektivt…

VIGTIG REMINDER: 10 % handler om den konkrete situation, 90 % handler om alt det, vi har med i bagagen.

Så når min søn ikke lytter kan der være flere ting på spil – og det handler sjældent om det konkrete, men det er blot et symptom på noget andet. Netop dette ‘andet’ må vi øve os på at være nysgerrig på. Og det kan vi ikke gøre, hvis vi konstant lader os drive med af vores ego og frygten for ikke at være god nok fx.

I dag når jeg oplever, at min søn ikke lytter, så øver jeg mig på at være undersøgende – måske er han så optaget af sit nu, at jeg lige må vente et øjeblik med min “agenda” eller måske skal jeg skabe kontakt til ham på en anden måde. En måde som løfter energien.

Gør han ting, han ved han ikke må,så handler ofte mere om, at han ønsker mit nærvær og min opmærksomhed. Med det i mente – så afviger jeg fra MIN plan dvs. fx lader aftensmaden vente lidt på sig og giver ham mit fulde nærvær.

I nærværet med os, vokser vores børn – det er her, de mærker vores kærlighed og følelse af værdi – “Jeg er vigtig”.

For mig har det været noget af en aha-oplevelse at træde ind i nuet, og det har lært mig så meget om mig selv  i relationen til min søn.

Jeg arbejder i øjeblikket på et forløb for sensitive mødre, hvor vi blandt andet kommer til at have fokus på morrollen, hvordan vi kan bekymre os mindre og nyde mere Hvordan vi ved at arbejde med os selv kan være endnu mere tilstede for vores børn og løfte dem også – og ikke mindst hjælpe dig som sensitiv mor og sensitiv sjæl med at få et endnu mere nærende liv/familieliv.

Jeg glæder mig til at præsentere forløbet for dig.

God weekend .

Kærligst Mette

NÅR VORES BØRN LAVER FEJL

 Den.3. Juni 

Børn lærer at håndtere deres følelser ved at observere os som forældre – hvordan tackler vi stressede perioder? Hvordan tackler vi vores mangler eller det at lave fejl? Er vi gode til at sige pyt eller slår vi os selv hjem over det. Her er vi rollemodeller for vores børn.

Vores reaktion på vores børns fejltagelser er også central – at vi her fx forsøger at være nysgerrige på at finde frem til vores barns oprindelige gode intention.

OM FRYGTEN FOR AT FEJLE SOM FORÆLDRE

 Den.19. feb 

Som forældre er vi de aller vigtigste personer i vores børns liv.

Det er fantastisk, men kan måske også være skræmmende – det var det i hvert fald for mig, da jeg første gang stod i rollen som mor. Ja allerede da jeg var gravid, mærkede jeg at angsten for ikke at slå til som mor, voksede inde i mig.

I min første tid som mor, handlede jeg meget ud fra frygt og usikkerhed. Frygten for at komme til at fejle som mor, var dominerende. I forsøg på at mindske frygten, orienterede jeg mig alle steder og i alle mulige retninger, både på nettet, Google, diverse opdragelsesbøger for at finde, de mange svar, jeg følte jeg manglede. Dengang forstod jeg ikke, at jeg kunne finde svarene inde i mig selv, hvis blot jeg havde tillid og turde lytte og mærke efter. Men netop tilliden manglende jeg, især tilliden til mig selv. Og min søn spejlede i den grad min usikkerhed i min rolle som mor den første tid.

Jeg har siden den gang været på en noget af en indre rejse og ikke mindst arbejdet med årsagen til min usikkerhed, og følelserne bag.

Og jeg er gået fra at være i frygt til at have tillid 

En stor tillid til mig selv og tillid til, at jeg lærer og justerer undervejs. Faktisk i sådan grad,at jeg i dag er der, hvor jeg ikke tror på, at vi som forældre, som sådan kan fejle, men kun lære og udvikle os – det kræver selvfølgelig, at vi tør være åbne og ærlige overfor os selv, tager ansvar og tør udvikle os i takt med vores barn udvikler sig.

En gang troede jeg, at jeg skulle vide alt på forhånd, og skulle kunne alt til perfektion. Nu forstår jeg, at jeg skal lære hen ad vejen og lade mig guide af min mavefornemmelse. Sandheden er, at ingen gav os en forældrehåndbog ved fødslen. Og jeg tror, at vi alle som forældre kommer ud for situationer, hvor vi føler, at vi ikke slår til – men det afgørende her, er hvordan vi bruger modstanden, vi møder.

Her kan vi enten slå os selv hjem ELLER vokse og lære <3

Jeg har lært så meget om mig selv siden jeg blev mor. Lad mig komme med et par eksempler:

Når jeg synes min søn “støjer” meget, fx hvis jeg har svært ved at rumme hans følelser, eller måske provokerer hans adfærd mig, eller måske har han “blot” meget indre uro, så spørger altid mig selv ;

1.Hvordan har jeg det egentligt selv?

2.Hvad er det præcis, der trigger mig i situationen?

Gang på gang har jeg oplevet, at det dybest set ofte handler om noget inde i mig, at jeg har været i ubalance. Min søn er blot mit spejl. Måske har jeg en periode, hvor jeg arbejder for meget, er fraværende, selv har indre uro, måske får jeg ikke taget 100 % ansvar for noget, jeg ved, jeg skal have gjort, måske lytter jeg ikke til mig selv, min mavefornemmelse og mine behov…. Og så ved jeg, at det er tid til at justere, og som regel ligger svaret lige for.

Min søn spejler ofte sider af mig, som jeg endnu ikke selv er bevidst om.

Jeg har erfaret at min balance som menneske, som den voksne, som forældre betyder så meget i forhold til mit barns trivsel. Da jeg forstod, at vi kan ændre meget for vores børn ved at justere på os selv, skete de store transformationer. Når vi forstår, at det ikke altid handler om vores børn, men vitterligt tit kan handle om os selv og egne ubalancer, så ligger svaret i vores hænder – ikke ovre i andre, og derved kan vi også handle, justere og tage ansvar. Jeg siger bestemt ikke, at det er nemt altid, men for mig ligger der en kæmpe gave i, at jeg selv har nøglen <3

Jeg har også erfaret, hvor vigtigt, det er, at vi husker at møde os selv kærligt og med forståelse for, hvorfor vi er, hvor vi er. Måske er vi vokset op med ubalancerede forældre eller andre vilkår i opvæksten, der har stor indflydelse på, hvor og hvem vi er i dag.

Det er aldrig for sent at få healet disse ting, men det kræver, at vi tør se på vores ubalancer og se på følelserne bag dem. Og hvis der er nogen som kan spejle disse ubalancer, så er det vores børn. Når vi igen kommer i en forældre-barn relation – denne gang blot i en anden rolle med os som forældre, så kan vi ikke undgå at dette kommer op til overfladen og vi vil blive trigget af vores børn, men vores børn gør det ikke for at provokere, gnide salt i såret, (selv om det kan føles sådan). Nej, de hjælper os til at blive hele igen, hjælper os med at heale vores egne tidlige sår og dermed skabe en bedre kontakt til os selv og til de sider af os selv, vi måske har lukke ned for. I virkeligheden gør de os blot opmærksomme på, hvor fantastisk et væsen, vi egentlig er. Noget vi måske selv har glemt.

Og det er vi – både dig og mig! <3

Gennem relationen med vores børn kan vi lære så utrolig meget om os selv, hvis altså vi tør udvikle os sammen med vores børn og fremfor alt tror på og har tillid, at vi alle fortjener et liv med glæde, balance og harmoni. Her er en af de vigtigste ingredienser, at vi ikke mister vores connection til os selv, for så er der stor risiko for, at vi også mister connection til vores børn – men i stedet skal vi forsøge at have tillid til at bag modstanden, er der mening og en helt masse at lære.

“En god relation til andre, starter med en god relation til dig selv.”

Kærligst Mette

VI HAR ALTID RET TIL VORES FØLELSER – DET SAMME GÆLDER FOR VORES BØRN

12 feb. 

At vise respekt for vores barns følelser, er det samme som respekt for dets integritet.

Det giver selvværd og tryghed for børn, at mærke, at de altid har ret til at føle, som de gør. Alle følelser er altid ok – ej at forveksle med at alle handlinger er ok.

Desværre kan vi som forældre – ofte ubevidst – komme til at benægte vores børn deres følelser. Fortælle dem, at de da ikke skal være kede af det, eller at de altså skal stoppe med det piveri!

Når det sker beder man vores børn om, at give slip på retten til deres egen personlige oplevelse af af tingene.

Ved at benægte børn deres følelser lærer de, at det de føler er forkert, og dermed er der større risiko for at barnet kan komme til at føle sig forkert.

Hvorimod hvis vi tillader vores børn deres følelser, vil barnet føle: “Det er o.k. at være mig”:

God weekend til jer alle – tillad og rum følelserne – forsøg selv at bevare roen og vid at følelserne vil passerer igen.

Et stormvejr varer aldrig for evigt <3

Kærligst Mette